Fakta i Hørning er netop nu under modernisering, og planen er, at butikken skal have mere fokus på blandt andet mad og specialiteter, skriver Uge-Bladet Skanderborg.
Frugt- og grøntafdelingen er gjort større, og sortimentet er udvidet med flere økologiske varer, bær og sæsonaktuelle varer. Kødsortimentet er også udvidet markant, blandt andet med modnet Angus oksekød med entrecotes og frilandssvinekød.
- I hele butikken spilles der afdæmpet musik og ved kassen er der indført en regel om højst fire kunder i kø, siger salgschef Casper Bisgaard.